Gratis levering v/køb over 499,-

Bæredygtighed

Nordic Design Lab er både GOTS, GRS og Amfori certificeret Når du vælger at shoppe hos os, er du derfor med til både at støtte aktivt op om en markant grønnere og mere bæredygtig produktion – ligesom du er med til at fremme det sociale ansvar i hele produktionskæden.

Det starter med os…. men vi har også brug for dig!

Den globale tekstilindustri har i alt for mange år udgjort en stor belastning for miljøet – ligesom arbejdsvilkårene for tekstilarbejderne i store dele af branchen også har været kritisable.

Hos Nordic Design Lab arbejder vi derfor dedikeret for at gøre vores til, at den globale tekstilindustri bliver både grønnere og mere socialt ansvarlig – og gerne hurtigt!

Mange af vores strik, sweatshirts og t-shirts er fremstillet af nogle af de mest bæredygtige materialer, nemlig økologisk bomuld, genanvendt bomuld og genanvendt polyester. Den enkle indpakning, vi har valgt til dine varer, er naturligvis også valgt med omtanke for miljøet. Forsendelsesposen er f.eks. lavet af 40% genanvendt polyester, og dine varers indpakningspose er lavet af genanvendt plastik.

Sammen – kan vi gøre den største forskel!

Hvorfor GOTS certificeret økologisk bomuld?

Nordic Design Lab er certificeret af GOTS (Global Organic Textile Standard) og anvender kun GOTS certificeret økologisk bomuld på de produkter, hvor det fremgår af mærkning.  Nordic Design Lab er dermed med til at støtte op om en markant mere miljøvenlig produktion af garn til t-shirts, strik og sweatshirts, samtidig med at arbejds- og levevilkårene forbedres for den lokale bomuldsproducent.

Brugen af økologisk bomuld er en gevinst for miljøet, da der i produktionen udledes op til 94 procent mindre drivhusgasser. Og vandforbruget i dyrkningen og produktionen af økologisk bomuld er op til 70 procent mindre end i produktionen af konventionel bomuld. Den GOTS certificerede økologiske bomuld dyrkes uden brug af giftige kemikalier og pesticider til glæde for både miljøet og den lokale bomuldsproducent.

Nordic Design Lab GOTS Licens nr.: 1079973

Læs mere på www.global-standard.org

Nordic Design Lab er GRS certificeret

GRS er en certificering, der er med til at sikre, at produktionskæden lever op til GRS’ strikse miljøkrav. En GRS-certificering er forbrugerens garanti for, at der ikke er brugt miljøskadelige kemikalier i tekstilproduktionen, og at tekstilerne er produceret af 100 procent genanvendelige materialer som f.eks. recycled plastik.

GRS-certificeringen arbejder også aktivt for at fremme et større socialt ansvar i hele produktionskæden.

Nordic Design Lab GRS Licens nr.: 1079973

Læs mere på www.textileexchange.org/

Gode medarbejderforhold er et must!

Nordic Design Labs herretøj bliver fremstillet i Kina og Bangladesh. Da vi ønsker at være så tæt på hele produktionen som muligt, har vi i begge lande kontorer med dygtige og dedikerede medarbejdere, som alle har den fornødne indsigt i og respekt for de lokale forhold.

Det er vigtigt for os, at vi lever op til vores sociale ansvar. Derfor sikrer vi os, at vores lokale producenter har fokus på at skabe gode arbejdsforhold for deres ansatte. Af den grund er vi er aktive i organisationen Amfori –Trade with Purpose – som blandt andet arbejder for, at ansatte i tekstilindustrien sikres gode arbejds- og lønforhold. Amfori arbejder ud fra 11 kernerettigheder for ansatte, som udover arbejds- og lønforhold, også bl.a. omfatter et målrettet fokus på afskaffelse af børnearbejde og korruption i textilbranchen.

Vores samarbejdspartnere får uanmeldte besøg af uafhængige auditører, som rapporterer direkte tilbage til Amfori, hvis de oplever, at krav og ansattes rettigheder ikke efterleves. Opstår denne situation, arbejder vi tæt sammen med Amfori og den berørte samarbejdspartner for at rette op på forholdene, så de lever op til AMFORIs skrappe krav til ansattes rettigheder.

Læs mere om Amfori og de 11 principper på www.amfori.org

amfori 1

Bambus – det bæredygtige valg

TEMPERATURREGULERENDE
Millioner af små huller i garnet gør bambustøj særligt åndbart, hvilket hjælper dig med at holde dig kølig om sommeren – og varm om vinteren.

UTROLIGT BLØDT
Bambus er finere og blødere end bomuld, og føles fantastisk mod huden.

ALLERGIVENLIGT
Bambus er også et antistatisk materiale, som modvirker, at tøjet klistrer mod kroppen. Bambus er allergivenligt, da din hud kan ånde frit i bambustøj.

ANTIBAKTERIELT
Bambus er et antibakterielt materiale, som gør levevilkårene ualmindeligt svære for de bakterier og svampe, der ellers er skyld i svedlugt.

SVEDTRANSPORTERENDE
Bambustøj kan absorbere 3-4 gange mere sved end bomuld. Du vil derfor føle dig langt mere tør, selv når du sveder.

UV BESKYTTELSE
Bambus beskytter mod solens farlige stråler. Tøj lavet af bambus formår nemlig at holde op til 95% af solens farlige stråler væk fra kroppen. Bambustøj er derfor også egnet til det aktive friluftsliv.

Recycled bomuld – det bæredygtige valg

Hos Nordic Design Lab arbejder vi målrettet og dedikeret for at producere bæredygtigt! En stor andel af vores kollektion af t-shirts og sweatshirts er lavet af recycled bomuld blandet med recycled polyester, produceret af helt almindelige plastikflasker. Til én t-shirt bruges 9 recycled plastikflasker. Fordi vi bruger recycled materialer, reduceres Co2 udledningen, vandforbruget og brugen af farvestoffer markant. Der udledes hele 50 procent mindre Co2, når vi skaber nye tekstiler af genanvendelige materialer. Vandforbruget er reduceret med hele 99 procent, og brugen af farvestoffer er 100 procent reduceret sammenlignet med den konventionelle tekstilproduktion.

Et eksempel:
Der bruges 2500 liter vand til at producere én t-shirt i den konventionelle produktion, hvilket i gennemsnit svarer til 3 danskeres årlige forbrug af drikkevand. I Nordic Design Labs bæredygtige produktion af T-shirten bruges der til sammenligning blot 25 liter vand.

Hvorfor har Nordic Design Lab valgt mulesing-free merino?

Merinofåret lever ofte i nogle af de mest regnfulde områder af Australien. Det fugtige klima er ikke blot gunstigt for merinofåret – men desværre også for spyfluer, som ynder at bruge fåret som yngleplads for deres larver. Disse larver ender ofte med at æde sig ind under huden på fåret omkring følsomme og udsatte hudområder som f.eks. ved fårets endetarm. Et sådan larveangreb er en smertefuld oplevelse, og i værste fald kan den opståede betændelsestilstand føre til en dødelig udgang for fåret.

Mange konventionelle fåreavlere tyr i disse situationer til mulesing for at skåne fåret for smerterne. Desværre er mulesing dog ikke smertefrit for fåret, da det angrebne hudområde på fåret skæres væk med en skarp kniv – uden bedøvelse og ofte uden efterfølgende antibiotisk behandling.
Der arbejdes i den konventionelle australske fåreavl for at finde andre effektive og mere humane måder at komme larveangrebene til livs på. Men i Nordic Design Lab vil vi ikke vente passivt på, at det sker!
– Derfor bruger vi kun mulesing-free merino i vores merinostrik!

Den mulesing-free merino kommer fra merinofår, hvor fåret er blevet bedøvet af dyrlægen inden indgrebet mod larveangrebet – og efterfølgende gives den nødvendige antibiotiske behandling.

FSC passer på skovene

Nordic Design Lab bruger kun FSC-mærket pap til hangtags på tøjet, ligesom papkasserne, vi bruger til transporten af tøjet fra fabrik til lager, naturligvis også bærer FSC-mærket.
FSC-mærket (Forest Stewardship Council) er din garanti for, at der i FSC-skove ikke fældes mere træ, end skoven selv kan nå at reproducere. FSC-mærket er også din garanti for, at skovarbejderne i FSC-skove uddannes, får det nødvendige sikkerhedsudstyr, og at de betales en fair løn for deres arbejde.

FSC er dén globale mærkningsordning, som grønne organisationer som Greenpeace, WWF og Verdens Skove alle bakker bredt op om. Selvom FSC ikke kan stå alene, så repræsenterer mærkningen et vigtigt skridt i retning mod en mere bæredygtig brug af verdens skove.

Læs mere her.

Èn pose til levering og returnering

Skulle du få brug for at returnere en vare til Nordic Design Lab, så har vi sørget for, at du kan genbruge den polybag, du har modtaget dine varer i til returneringen. Vores polybag er lavet af 40% genanvendte materialer.

Vi passer på dit tøj

Vi lægger en lille pose dry clay i indpakningen af dit tøj for at sikre, at dit tøj holdes fugtfrit på hele rejsen fra fabrikken og hjem til dit klædeskab. Dry clay indpakningen er naturligt nedbrydelig og helt uden skadelig kemi – og lever dermed op til EU’s REACH Restrictions.

Læs mere her.

Udforsk webshoppen

Gå til shoppen

Luk
Kurv (0)

Ingen varer i kurven. Ingen varer i kurven.