Kategorier

2 Products

HVAD ER PERFORMANCE PANTS?

Hvis du har dit første par Performance Pants til gode, så lad os starte med at forklare, hvad Performance Pants egentlig er. Performance Pants er kort sagt stretch bukser, som er kendte  for deres meget strækbare og bløde kvalitet. Da du fortjener den bedste kvalitet, når du køber Performance Pants, går vi, længere nede på siden, lidt i nørde-mode omkring fremstilling, syninger og materialevalg. 

ER PERFORMANCE PANTS DET NYE SORT?

Der er meget hype omkring Performance Pants. Og med rette! For det er virkelig behagelige bukser til mænd. Men bukser med stræk er ikke et nyt fænomen. Faktisk så har nutidens stretch bukser deres rødder helt tilbage i 1950’ernes USA, hvor Lee Jeans lancerede deres Rider Jeans til den hårdføre amerikanske cowboy. Denne nye type ”Action Jeans” blev kendt for deres ekstra stærke syninger og et U-formet skridt, som gav mere bevægelsesfrihed end klassiske jeans, samtidig med at det gjorde jeansene endnu mere anvendelige for amerikanske mænd med en aktiv livsstil. 

I 1982 blev actionhelten Chuck Norris ny frontfigur i amerikanske reklamer for datidens Performance Pants. ”Action Jeans” fra 1950’erne blev nu kendt som “The Essential Action Jeans” eller “Karate Jeans”,  da kvaliteten nu var så stretchy, at man kunne dyrke karate i dem. Chuck Norris kvalitetsstemplede bukserne, ved at have dem på, når han udførte stunts i sine mange actionfilm. Det unikke ved disse stretch bukser var, at der i skridtet var syet en kile, som gjorde selv de mest avancerede karatespark mulige – uden at bukserne revnede.  

Chuck Norris var hot i bukserne indtil i starten af 1990’erne, hvorefter hypen omkring bukser med stræk aftog i den brede amerikanske befolkning. Performance Pants, stretch bukser, bukser med stræk – kært barn har mange navne – men uanset, hvad vi kalder dem, så har behagelige bukser til mænd for alvor gjort sit indtog i danske mænds garderober gennem de senere år, hvor flere danske brands med stor iver har kastet sig ud i udviklingen af Performance Pants. Dette gælder også Nordic Design Lab. 

HVORFOR SKAL DU VÆLGE VORES PERFORMANCE PANTS?

Det korte svar er: fordi vi gør os umage! Hos Nordic Design Lab er vi selv med i hele processen, og med 25 års erfaring med at lave tøj til danske mænd, overlader vi intet til tilfældighederne: 

  • Vi designer selv bukserne.
  • Vi er med i udviklingen af de bedste og mest holdbare stretch materialer.
  • Vi finder de dygtigste systuer, til at sy for os.
  • Og vi arrangerer selv indpakning og transport af dine Performance Pants.

HVORFOR ER PERFORMANCE PANTS SÅ BEHAGELIGE?

Den bedste måde at besvare spørgsmålet på, er ved at gå lidt i nørde-mode, omkring selve kvaliteten af det stof vi bruger til vores Performance Pants. 

Stoffet består af: 

  • 75% polyester
  • 20% viskose
  • 5% elastan

Det høje indhold af viskose gør materialet særligt strækbart og blødt. Plus at stoffet som bruges til Performance Pants, er strikket – modsat stort set alle andre slags bukser til mænd, hvor stoffet typisk er vævet. Den strikkede struktur er med til at gøre bukserne særligt elastiske, strækbare og bløde. Faktisk synes mange mænd, at bukser med stræk er lige så behagelige at have på som et par bløde sweatpants – og det må vi give dem ret i! Dog med den helt store forskel, at du ikke, selv efter mange dages brug uden vask, får de karakteristiske knæ i dine Performance Pants, som du hurtigt får i dine sweatpants. De ”udeblivende” knæ kan vi takke elastanen for, da den holder fibrene samlet, så du kan bøje dine knæ i bukserne uden at stoffet udvider sig. 

GÅR DU OP I KVALITET?

Hvis du går op i kvalitet og detaljer ligesom vi gør, så vil du sætte pris på, at vi har gjort os særligt umage med tilskæringen af stoffet, samt syningen af bukserne sammenlignet med de typiske stretch bukser på markedet. Da vi ikke vil gå på kompromis med kvalitet og komfort, skærer vi linningen/taljen i bukserne i det, som i fagsprog hedder ”Bias Cut”. Denne fremgangsmåde gør, at Nordic Design Labs Performance Pants bevarer deres fulde strækbarhed i linningen/taljen modsat mange andre typer bukser.

I taljen har vi også valgt at lægge en såkaldt ”Interlining” imellem det dobbelte lag stof, som udgør linningen/taljen. ”Interlining” er et materiale, som gør stoffet stærkere og mere modstandsdygtig over for gentagen brug – for tro os, du vil have lyst til at bruge dine Performance Pants ofte!

Sidst, men så absolut ikke mindst, så har vi til syningen af bukserne valgt at bruge en mindre nål og en finere tråd, hvilket giver flere stikninger pr. cm. Disse fine stikninger er med til at give bukserne et flottere finish end på de Performance Pants, hvor den valgte nål ofte er tykkere og tråden ligeså, og hvor der derfor heller ikke skal bruges den samme tid på at sy et par bukser, som det kræves, når der bruges en mindre nål og finere tråd. 

HVORNÅR KAN DU BRUGE DINE PERFORMANCE PANTS?

Svaret er altid! 

  • På jobbet:

Selvom stretch bukser er bløde at have på, så kan du sagtens bruge dem til pænt. Det kan godt være, at de er lige så behagelige at have på som et par sweatpants, men den gode pasform med de paspolerede baglommer og de to skrålommer foran, giver Performance Pants et elegant look, som du kan style op og ned efter behov. Uanset om du har et job, hvor du sidder meget ned, eller et job hvor du er aktiv, så er Performance Pants et godt valg. Det strikkede stof giver dig en god åndbarhed, som gør, at du kan bruge bukserne hele året. 

  • I fritiden:

Performance Pants er også det perfekte valg til den aktive fritid, som måske byder på gåture med hunden eller ture på golfbanen. Afslappende sofatid indbyder deres bløde kvalitet såmænd også til. 

HVORDAN PASSER DU PÅ DINE PERFORMANCE PANTS?

Det gør du ved ikke at vaske dem for ofte. Selvfølgelig fortjener dine Performance Pants en tur i vaskemaskinen, hvis du f.eks. spilder på dem, eller de bliver beskidte, men ellers skåner du både dine favoritbukser og miljøet, ved kun at vaske dem, efter du har haft dem på 5-6 gange. Og når du vasker så:

  • Vend vrangen ud på bukserne inden du vasker
  • Vask ved 30 grader
  • Vask dem sammen med andet ensfarvet tøj
  • Undgå tørretumbler
  • Undgå skyllemiddel 

Find din størrelse i bukser her: Størrelsesguide – Nordic Design Lab