Kategorier

19 Products

Striktrøjer – Du har brug for dem hele året

Striktrøjer fra Nordic Design Lab – Hvad får du?

Hos Nordic Design Lab er vi 100% med i alle faser i tilblivelsen af det klassiske og stilfulde herretøj, som du kan finde i vores shop – inklusiv vores mange striktrøjer. Vi går aldrig på kompromis med hverken kvalitet eller pris! Vi har 25 års erfaring med bl.a. produktion af striktrøjer til mænd, og vores faglige viden er unik, når det gælder alle facetter i tilblivelsen af striktrøjer i den absolut bedste kvalitet. Vi har som mål, at kvaliteten altid skal være i top – uden at priserne ryger til tops.

Vi er derfor naturligvis med i alle faser. Lige fra designet af striktrøjerne, som vores dygtige danske designere står for, til udvælgelsen af fibrene som bearbejdes og spinnes hos vores lokale leverandører i Italien, Indien, Kina og Bangladesh. Vi finder naturligvis også selv de bedste fabrikker til at lave striktrøjerne.

Vi garanterer, med andre ord, at vores striktrøjer ikke blot lever op til vores egne høje standarder for, hvad god kvalitet er, men også, at de er produceret hos producenter, hvor der er fokus på både miljø og ordnede arbejdsforhold. Du kan læse mere om Nordic Design Labs holdninger til social ansvarlighed og øget fokus på bæredygtighed i tekstilproduktion her, hvor du også kan læse mere om bl.a. vores internationalt anerkendte GOTS, GRS og AMOFORI certificeringer.

En striktrøje er ikke bare en striktrøje… Sådan vælger du din!

Da striktrøjer kan bruges hele året, har vi hos Nordic Design Lab udviklet et stort udvalg af striktrøjer til mænd i forskellige farver og garner, som passer til årstidernes skiften.

  • Til efterår og vinter anbefaler vi især, at du har nogle varme striktrøjer i lambswool og merinould i din garderobe. Ulden har den helt unikke egenskab, at den både kan holde dig varm i den kolde tid – samtidig med, at den giver dig mulighed for at komme af med evt. overskydende kropsvarme. Derfor er især striktrøjer i den lette merinouldskvalitet også egnet til foråret og kølige sommeraftener.
  • Da det danske forår og sommer ofte kan være lunefuld, er det også godt at have den rigtige striktrøje ved hånden. Her anbefaler vi, at du har en lettere strik i f.eks. bomuld/cashmere eller bomuld/silke. Vi har naturligvis også striktrøjer i økologiske og recycled materialer. Derfor finder du også striktrøjer i webshoppen i 100% økologisk bomuld og i recycled bomuld/recycled polyester.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse der er den rette for dig? Så tjek vores størrelsesguide ud!

Striktrøjens og striks fascinerende historie

Hvor og hvornår begyndte vi at strikke? Ingen kender præcist svarene på spørgsmålene. Vi ved dog, at det ældste fund af strik, er et par strømper fra Egypten, som man mener er strikket i det 11. århundrede.

Dengang strik kun var for mænd

Helt frem til midten af det 16. århundrede var det kun mænd, der kunne optages i de såkaldte strikordener (knitting guilds). Når unge mænd ønskede optagelse og arbejde i disse ordener, forpligtede de sig til 6 års uddannelse for så til sidst at opnå titlen som Strikmester. De første 3 år af uddannelsen bestod af træning i strikning, hvorefter de resterende 3 år af uddannelsen blev brugt til at rejse rundt i andre lande for at lære nye teknikker og mønstre.

Springer vi nu frem til den industrielle revolution, som den udfoldede sig først i England og senere i resten af Europa og USA, så bevægede tekstilindustrien sig hastigt i retning af en maskinbaseret fremstillingsindustri i sidste halvdel af det 18. århundrede. En udvikling der bl.a. skabte mange nye former for tekstiler, som kunne masseproduceres og nå endnu bredere ud til landenes befolkninger. Gradvist blev håndstrikkede striktrøjer og andre former for strik en sjældenhed til kommercielt brug. På hobbyplan fortsatte strikkeriet, men nu mest blandt kvinder.

Strik under verdenskrigene

Vi foretager endnu et spring frem i tiden til de to verdenskrige. Her opfordrede regeringer i Europas krigshærgede lande kvinder, til at optrevle og genbruge gammelt garn – herunder uld til at strikke bl.a. striktrøjer til familien, så den sparsomme uld der var på markedet kunne bruges til at producere beklædning til soldaterne ved fronten. Opskrifter på bl.a. uldne handsker, huer og striktrøjer blev trykt og omdelt, så kvinder på hjemmefronten kunne bidrage med strik af genbrugsgarn til de unge mænd, som var draget i krig for fædrelandet. Strik blev således en måde at vise sin patriotisme og støtte til soldaterne.

Strik i 1950erne og 1960erne

Efterkrigstidens strik var præget af en stigende efterspørgsel på de mange nye typer af farverige garner som skød frem. Strik blev ikke bare en integreret del af tidens haute couture. Strikopskrifter på striktrøjer, kjoler, tæpper, bamser, tasker osv. dukkede også op i diverse dameblade. Briterne begyndte at opdrætte fåreracer, som kunne levere uld i særlig høj kvalitet, samtidig med at mange nye garnkvaliteter blev udviklet både til privat og kommercielt strik.

Strikkens nedtur i 1980erne og 1990erne

Glæden ved strik og salget af garn og mønstre til hjemmestrik oplevede en drastisk nedgang i 1980erne og 1990erne. Det var nu langt billigere at købe striktrøjen i butikken, end det var at strikke den selv. Modehusene introducerede bl.a. “fashion joggingdragten” og farverige sweatshirts, som i dén grad gav striktrøjen baghjul, da de blev en fast del af manges garderober.

Strikkens optur

Striktrøjer og andre typer af strik har fået et velfortjent comeback! Udvalget af garner i naturlige fibre vokser og bruges både til hjemmestrik og kommerciel strik. Blandt de naturlige fibre finder vi f.eks. alpaca, angora, mohair, bomuld og den lækre merinould, som du også finder i Nordic Design Labs sortiment af striktrøjer til mænd. Hamp, bambus og silke er også på hastigt fremmarch, og i webshoppen finder du også bløde og lette striktrøjer i bomuld/silke kvalitet. Striktrøjer er igen blevet en uundværlig del af enhver mands garderobe – og du kan finde din her.