Kategorier

8 Products

Cardigan– Find den bedste cardigan til din garderobe

En cardigan er en langærmet strikket trøje, som lukkes foran med en lynlås eller med knapper. Den kan fås med rund hals, men oftest har en cardigan V-udskæring ligesom Nordic Design Lab’s strikcardigan. Den klassiske cardigan strikkes ofte i uld som f.eks. merinould. Det er også denne eksklusive type garn, vi har valgt til vores strikcardigan. Læs mere om merinouldens mange fortræffeligheder lidt længere nede på siden.

Cardiganens historie

Den første cardigan så efter sigende dagens lys i midten af 1800-tallet under Krimkrigen (1853-1856), hvor James Thomas Brudenell, den 7. Jarl af Cardigan, (heraf navnet: cardigan) var general i den britiske hær. Brudenell brugte noget af familiens formue på at udstyre sin enhed med bl.a. cardiganen, der var lavet i praktisk uld, og som hjalp Brudenells soldater med at holde varmen under krigen.

Den originale cardigan var oprindeligt en ærmeløs vest, som blev båret under en jakke. Men fra midten af 1860’erne fik cardigan-vesten lange ærmer, og denne moderne cardigan begyndte for alvor at vinde indpas i mange mænds garderober.

I 1860’erne var det især arbejderklassen, der tog den uldne cardigan til sig. Særligt søens folk var begejstret for at have den varme uldcardigan på, når de var på havet. Ulden kunne nemlig holde dem varme samtidig med, at den kunne lade dem komme af med overskydende varme, når sveden sprang under det hårde arbejde på skibene. Og fordi en cardigan både kan være tilknappet og stå åben, gav den sømænd og fiskere en stor grad af bevægelsesfrihed i deres fysisk krævende arbejde.

Fra 1880’erne blev tøj i strik endnu mere udbredt med opfindelsen og udviklingen af strikmaskiner, og gradvist blev strik ikke bare billigere, men fra 1920’erne blev strik nu også udbredt i modeverdenen. Det var nu ikke blot det arbejdende folk, som gik i cardigan. Den uldne cardigan har været en del af modebilledet lige siden og har haft både meget spraglede og mere afdæmpede klassiske udtryk gennem årene. Hos Nordic Design Lab er vi gået 100% efter at designe og producere en strik cardigan i et stilrent og klassiske look, som du kan få glæde af alle ugens dage – hele året.

Sådan kan du bruge din cardigan

Med en klassisk strikket cardigan i garderoben har du flere valgmuligheder. Du kan både gå efter det afslappede look med en ensfarvet t-shirt under en strikket cardigan. Du kan også gå efter det mere formelle look, når du f.eks. bruger din cardigan over en skjorte.

Hvad får du, når du køber din cardigan hos Nordic Design Lab?

Hos Nordic Design Lab har vi valgt at bruge uld i den absolut bedste kvalitet til vores strikcardigan. I webshoppen finder du derfor en cardigan i merinould i klassiske farver som navy, sand, sort, brun og grå. Du får altså en uldcardigan, der er klassisk tidløs i både farve og design, og som du vil have glæde af i mange sæsoner.

Uld har nogle helt unikke kvaliteter, der gør en uldcardigan egnet til brug hele året.

For at klæde dig på til at vælge den type cardigan, du vil få mest glæde af, så får du her en kort introduktion til merinouldens særlige egenskaber.  

MERINOULD – Ulden der IKKE kradser:

  •   Måske er du blandt de mange, som har en uldtrøje i klædeskabet, som du aldrig rigtig får taget dig sammen til at få på – fordi den kradser! Dette vil du ikke opleve med en cardigan i merinould. Merinoulden består nemlig af fibre lavet af keratin – akkurat ligesom det fineste menneskehår. Keratinen og den særlige vævning af merinoulden resulterer i den blødeste form for uld, der findes på markedet.
  •   Med en cardigan i merinould fra Nordic Design Lab får du en cardigan i en let og eksklusiv kvalitet, som ikke kradser! Vi får merinoulden fra et af verdens ældste spinnerier tæt på Firenze.
  •   Merinould er et 100% naturligt uldprodukt, som kommer fra merinofåret. Merinofåret har rødder helt tilbage til middelalderens Spanien, hvor det allerede dengang blev højt værdsat pga. dets fine uld. I dag findes merinofåret typisk i Australien og New Zealand. Merinoulden har historisk også været anvendt i militæruniformer for at holde soldaten både tør og varm i alle slags vejrforhold. Modehuse som Karl Lagerfeldt og Coco Chanel har igennem tiden også fået øjnene op for merinouldens eksklusivitet, hvilket har givet plads til bl.a. cardigan i merinould på de internationale catwalks.
  •   En cardigan i merinould er temperaturregulerende, hvilket giver dig de bedste muligheder for både at holde dig varm i en strik cardigan på de kolde dage – og komme af med overskydende kropsvarme på de dage, hvor du har behov for det. Merinoulden har nemlig en helt unik krøllet struktur, som laver en masse små luftlommer i cardiganen. Disse små luftlommer holder på din kropsvarme og fungerer som en slags buffer mellem dig og den udefrakommende kulde.

Sådan passer du på din cardigan

  •   Undlad at vaske din merinould-cardigan for ofte. Hæng den hellere på en bøjle og lad den lufte udenfor i den friske luft. Det har de små og fine fibre i merinoulden meget bedre af.
  •   Når du synes, at det er blevet tid til, at din cardigan skal en tur i vaskemaskinen, brug da ALTID et uldvaskepulver og det særlige uldprogram på din vaskemaskine, hvor du vasker ved en lav temperatur og kun centrifugere kort tid.  Undlad brug af skyllemiddel. Den gør intet godt for uldens fine, naturlige fibre – og ej heller for miljøet.
  •   Brug ALDRIG tørretumbleren! Lad i stedet din cardigan liggetørre på et håndklæde, så holder den faconen, og du har fortsat glæde af din strik cardigan.