Kategorier

2 Products

UNDERTØJ – GÅ ALDRIG PÅ KOMPROMIS MED DET INDERSTE LAG

Det bedste undertøj er det undertøj, du ikke mærker, du har på. Findes der noget mere irriterende end, når boxershortsene kryber op – eller når de på varme dage klæber til huden? Nej, vel? Derfor har vi hos Nordic Design Lab udviklet 2 komfortable slags boxershorts i de bedste kvaliteter, nemlig bambus og økologisk bomuld. Skal det være blødt med en bæredygtig profil, så kan du frit vælge imellem vore to slags boxershorts til mænd. 

Har du brug for lidt mere viden om de to kvaliteter – bambus og økologisk bomuld – inden du vælger dine boksershorts, så læs med nedenfor, hvor vi også deler undertøj og boxershorts til mænds ret sjove historie. 

BOXERSHORTS – SÅDAN VÆLGER DU

BAMBUS BOXERSHORTS – hvad er deres kendetegn?

Undertøj i bambus er på rekordtid blevet meget populært, hvilket vi til fulde forstår. Stoffet af bambusfibre er silkeblødt og har mange helt unikke egenskaber, som gør det perfekt til det tøj, vi bærer tættest på kroppen. Derfor finder du selvfølgelig også både t-shirts, strømper og boxershorts i bambus i vores webshop.

Underbukser i bambus er intet mindre end perfekte i alt slags vejr – ligesom de også er et af de absolut mest bæredygtige valg, du kan træffe, når du køber dine boxershorts. Her kommer nogle af bambus boksershorts’ unikke egenskaber:

  • Temperaturregulerende, da tøj i bambus holder dig kølig i sommervarmen og varm i vinterkulden.
  • Svedtransporterende, da bambusfibrene kan absorberer 3-4 gange mere sved og fugt en bomuld. Med bambus boxershorts undgår du således fugtige og klamme underbukser på de varme sommerdage. 
  • Åndbare, som gør dine bambus boxershorts til et yderst behagelige bekendtskab.
  • Bambus er antistatisk – og du vil derfor ikke opleve, at de klistrer mod huden. 
  • Har du sensitiv hud, psoriasis eller anden eksem, så er boksershorts i bambus også et godt valg, da det giver huden de bedste muligheder for at ånde igennem det inderste lag. 
  • Undertøj i bambus-fibre er lavet af en af de mest bæredygtige tekstiler på markedet. Bambusplanten vokser nemlig uden brug af syntetisk gødning og brug af kemiske pesticider, da den fra naturens side er særligt modstandsdygtig overfor insektangreb. Bambus evner også at trives på selv de magreste jorde, hvilket gør kunstvanding overflødig. 
  • Når du vasker dit bambus undertøj, så kan du vaske det rent ved selv lave temperaturer. Undlad brugen af skyllemiddel både for dine boksershorts og miljøets skyld. Boxershorts i bambus bevarer deres naturligt, silkebløde kvalitet – også uden skyllemiddel. 

Vi har valgt farven sort til vores populære boxershorts, da du dermed får et par neutrale underbukser, som ej ”skriger” på opmærksomhed, skulle de komme til at titte frem overkanten på dine bukser, når du sætter eller bukker dig. Elastikken i livet af boxershortsene er lavet i en blød kvalitet, så den ikke strammer og laver mærker om livet.  Underbukserne i bambus er en smule mere tætsiddende end vores boksershorts i økologisk bomuld, dog uden at de på nogen måde strammer de forkerte steder. 

BOXERSHORTS I ØKOLOGISK BOMULD – hvad er deres kendetegn?

Hvis du lige har læst om boksershorts i bambus, så tænker du måske, at underbukser i økologisk bomuld har tabt på forhånd. Men sådan forholder det sig langt fra. Sværger du til bomuld, så får du med vores boxershorts i 95% økologisk bomuld og 5% elastan, nogle fantastisk bløde, komfortable og åndbare boksershorts, som holder både farve og form selv efter mange ture i vaskemaskinen. 

Foretrækker du, at dine boksershorts ikke sidder helt tæt til kroppen, så er vores underbukser i økologisk bomuld måske det rette valg for dig. De er nemlig en smule mere løstsiddende end vores boxershorts i bambus. 

Ønsker du, at dit inderste lag skal være fri for giftige kemikalierester – og lavet med omtanke for miljøet, så finder du bl.a. også t-shirts med både rund og v-hals i økologisk bomuld i shoppen.

Ligesom med vores bambus boxershorts, så har vi også her valgt den neutrale og klassiske sorte farve til vores underbukser i økologisk bomuld. 

Ønsker du at træffe miljøbevidste valg, når du køber dit tøj, så har økologisk bomuld mange fordele sammenlignet med den konventionelle bomuld. 

  • Hvor det kræver helt op til 2500 liter vand (det samme som 3 danskeres årlige forbrug af vand) for at producere bare én t-shirt i konventionel bomuld, så bruges der op til 91% mindre vand i produktionen af den økologiske bomuld. Og vandet, der bruges, er hovedsageligt opsamlet regnvand. 
  • 25% af hele verdens forbrug af pesticider bruges i produktionen af den konventionelle bomuld. 25%!! Fordeler vi det på t-shirts, så bruges der ca. 150 gram pesticider i fremstillingen af bare én konventionel t-shirt! Vælger du dit undertøj i økologisk bomuld, så tilvælger du bomuld, hvor der ikke er brugt insektgifte, kunstgødning og giftige pesticider, hvilket naturligvis er til gavn for både naturen og den lokale bomuldsbonde og hans familie, som kan dyrke deres afgrøder på jorde fri for giftrester, som også kan forurene deres livsnødvendige drikkevand. 

BOXERSHORTS – HVOR STAMMER DE EGENTLIG FRA?

Boxershorts indtager modeverdenen: fra kikset til hip

Ligesom det er tilfældet med alt andet tøj, så er underbukser til mænd også genstand for modeindustriens luner. Op igennem 1970erne og 1980erne vendte modedesignere underbukser til mænd fra at være en højtaljet, ret usexet, og løstsiddende tøjgenstand  til at være et lavtaljet, mere tætsiddende og sexet fashion statement. Designer logos, som f.eks. Giorgio Armani,  ses nu også på undertøj – og mænd i tætsiddende boksershorts dukker op på catwalks og i velrenommerede modemagasiner. 

Men det var en række amerikanske reklamer for jeans i slutningen af 1980erne, som for alvor banede vejen for udbredelsen af boksershorts til mænd verden over. Reklamerne viste kvindebedårere som Nick Kamen og Brad Pitt i hvide boxershorts. Med ét blev boksershorts sexy og trendy – også blandt de yngre forbrugere, som ofte lod deres designer underbukser vise over taljen på deres baggy jeans. 

I dag er de tætsiddende boxershorts fortsat mange mænds foretrukne valg, når der skal vælges undertøj – inklusiv boksershorts i mere bæredygtige tekstiler som økologisk bomuld og bambus. 

Underbukser til mænd: fra Edens Have til bokseringen…

Ligesom det er tilfældet med historien bag andre tøjgenstande, så er historien bag underbukser og boksershorts også fascinerende – og til tider ret underholdende læsning. 

Ifølge Biblen gik Adam og Eva efter 100% naturlige produkter, da de valgte figenbladet til at dække deres ædlere dele i Edens Have. Ganske uvidende lagde de kimen til hele konceptet ’undertøj’. Den historiske udvikling af undertøj til mænd har ikke overraskende været vidt omkring i design og formål. Fra romertidens toga, der havde til formål at dække ikke blot mænds ædlere dele, men store dele af kroppen – til middelalderen og senere perioders brug af lange underbluser/kjortler i hør, som ikke blot dækkede mandens kønsdele, men også beskyttede hans hud mod den grove og ubehageligt kradsende kvalitet af tøj, som var udbredt og tilgængelig i tiden. 

De første boxershorts ser dagens lys…

Nu tager vi et stort spring frem til 1925, hvor de første boxershorts så dagens lys, da amerikaneren Jacob Golomb lancerende de første boksershorts. Golomb stod bag firmaet og brandet Everlast, som var førende i udviklingen og produktionen af udstyr til boksesporten. Everlast er den dag i dag stadig at finde særligt i amerikanske sportsforretninger. 

Boxershortsene var på det tidspunkt meget løstsiddende, og gav bokseren i ringen den nødvendige og afgørende bevægelsesfrihed, så det var muligt for legender som Muhammed Ali ”[to] Float like at butterfly [and] sting like a bee.” Golombs boksershorts var de første udstyret med elastik i taljen, som gav bokseren en større bevægelsesfrihed end den, han havde da shortsene var udstyret med et læderbælte i livet. 

Golomb tog de løstsiddende og lange boksershorts fra bokseringen og udviklende en lettere model, som kunne bæres af mænd under deres bukser. Denne nye type underbukser blev hurtigt populære blandt amerikanske soldater under både første og anden Verdens krig, fordi de også dengang var behagelige og luftige at have på under uniformen. 

Faktisk var boxershortsene så populære, at soldaterne beholdt dem på i den dagligdag, der ventede dem efter verdenskrigene. Og snart blev soldaternes og boksernes undertøj, amerikanske mænds foretrukne underbukser – og samtidig blev de et symbol på maskulinitet i den brede befolkning – og endda decideret sexet i slut-1980erne da Hollywoodstjerner, som Brad Pitt, toner frem i reklamerne iført tætsiddende boxershorts.  

Boxershorts er fortsat de fleste mænds foretrukne type af underbukser, og det forstår vi godt. Med udviklingen hen mod mere bæredygtige boksershorts i silkebløde, åndbare og behagelige kvaliteter fortjener de i høj grad deres fortsatte popularitet.